Sierra Leone

Sierra Leone er et land i Vestafrika. Her bor over 8 millioner mennesker og over 26% lever under fattigdomsgrænsen.

Siden Dansk Børnefonds oprettelse i 1981, har vi samarbejdet med Masanga Childrens Fund, som senere er blevet registreret som en selvstændig NGO kaldet ’Programme for Children Sierra Leone’. Derudover har vi også ydet økonomisk bistand til reparation af huse, til elevers syge forældre.

 

Vi hjælper ca. 180 børn fordelt på 3 områder:

Massanga, Bo og  hovedstaden Freetown.

Børnene er spredt ud på flere skoler i disse 3 områder.

 

Masanga er en landsby i Tonkolili distriktet. I området ligger Masanga Hospital, der blev oprettet i 1960’erne som et spedalskhedshospital med støtte af Syvende Dags Adventistkirken. I dag er det et undervisningshospital og kendt i Sierra Leone for kvalitetsbehandling. Flere af Dansk børnefonds sponsorbørn har været efterkommere af spedalske patienter.

Bo er både et distrikt i Sierra Leones sydlige provins og landet næststørste by.

Freetown er hovedstaden i Sierra Leone. Byen blev grundlagt i 1792 af tidligere slaver fra Amerika og Caribien.

Vi er meget glade for, at vi var i stand til at opretholde hjælpen til børns skolegang i de mange år, hvor landet var ramt af Ebola-udbrud. De fleste af de børn, som mistede forældre til Ebolaen, og som nu har nået skolealderen, går en vanskelig fremtid i møde. Hvis disse børn ikke får nogen form for hjælp, vil analfabetismen stige, og i de fleste tilfælde vil sådanne børn ende i kriminalitet, narkomani, tidlige ægteskaber, prostitution eller børnearbejde.

 

Rapporter fra særlige projekter

2018: Uman Talk Kvindeprojekt, kr. 20.000 (læs her)

2021: Masanga kvindegrupper Grøntsagsprojekt kr. 55.000 (Læs her)

2023: Pigers Mentale og Fysiske Sundhed, USD 7.000 (Læs her)