Vores historie

Dansk Børnefond blev stiftet i 1981 af ægteparret Inger og Rudy Mortensen.

Oprindeligt arbejdede Inger i den danske afdeling af Nordisk Børnefond. Men en anonym anmeldelse i Norge førte til en politiundersøgelse og omtale i medierne. Undersøgelsen konkluderede, at der ikke var grundlag for anklagerne, men den negative omtale havde allerede haft store konsekvenser for organisationen og den norske leder af fonden. Det var midt i denne tumult i 1981, at Inger og hendes mand Rudy besluttede selv at stifte en børnefond, som blev døbt Dansk Børnefond.

I 36 år arbejdede Inger som daglig leder af Dansk Børnefond, hvor fonden, med støtte fra danske, færøske og norske faddere, har hjulpet tusindvis af børn og unge med uddannelse.
Gennem tiden har Dansk Børnefond støttet sponsorbørn og projekter i flere forskellige lande; deriblandt Chile, Bolivia, Peru i Sydamerika. I Afrika; Gambia, Ghana, Sierra Leone og Uganda. I Asien; Indien, hvor sponsorbørnene var tibetanske flygtninge, Bangladesh og Pakistan. I 2016 stoppes samarbejdet med Pakistan da manglende faddere og det politiske klima i landet gør projektbesøg meget svært.

Inger og Rudy vælger i en alder af 77 år at gå på pension i 2017: ”Vi har vist opfyldt regeringens mål med sen tilbagetrækning”, bliver der spøgefuldt sagt og ”der er en del af fadderne, som har været med i alle 36 år”.

Dansk Børnefond overtages og bliver drevet videre af en lille gruppe frivillige, der deles om opgaverne. Enkelte frivillige tager sig af den økonomiske del og administration og andre frivillige påtager sig opgaven som landeansvarlig og agerer kontaktperson til landepartner og faddere. De frivillige bliver, ligesom i Ingers tid, bakket op af en aktiv bestyrelse med medlemmer, der er villige til at hjælpe med praktiske opgaver.

Ved overgangen til frivillig drift i 2017, hjælper Dansk Børnefond sponsorbørn i Sydamerika (Bolivia, Chile og Peru), Bangladesh, Gambia, Ghana og Sierra Leone.
I 2020 blev samarbejdet i Sydamerika stoppet, da de påkrævede landebesøg til Sydamerika, var både tidskrævende og dyre. Derved ville administrationen af sponsorbørnene de resterende lande blive nemmere og billigere. Fadderne til børn i Sydamerika blev tilbudt nyt barn i enten Bangladesh eller Ghana og de fleste tog godt imod den ændring. I tidens løb har fonden både sagt farvel til nogle frivillige men også sagt goddag til nye frivillige.