Bolivia

Vores partner i Sydamerika er Frelsens Hær, som driver dagcentre i områder – der er meget præget af vold, arbejdsløshed og misbrug – og her er børnene velkomne før og efter skoletid.

Børnene kommer fra ekstremt fattige hjem, hvor mange blot har en forælder. Børnene får enten morgenmad og/eller frokost samt eftermiddagsmad. De får bl.a. lektiehjælp, bliver aktiveret med forskellige kreative ting, dyrker sport, fejrer fødselsdage, hjælper med rengøring. De forældre, som har et arbejde, er ofte væk fra hjemmet fra tidligt til sent og det er derfor ofte ældre søskende, som sørger for at de yngre børn bliver bragt til dagcentrene – alternativet er, at de må blive alene hjemme.

Flere steder vaskes børnene, efter aftale med forældrene. Vand er dyrt og må købes, og det er ikke altid, man er hjemme, når vandvognen kommer. Nogle få centre havde aftale med det lokale hospital om årlig helbredsundersøgelse, men de fleste kunne kun komme ved akutte sygdomme. Tandlæge/øjenlæge var også yderst sparsomt og meget dyrt.

Dagcentrene afholder også kurser for forældrene omkring forældreskab, hygiejne, seksuelt misbrug, voksenundervisning i læsning og skrivning.

De fleste centre har en del kontakt med deres” tidligere børn”, og følger dem.

Vi har også enkelte børn i Chile og Peru.